Jobmuligheder

Kosmetologskolen CIDESCO i København kan give dig en uddannelse med mange og spændende jobmuligheder:

  • Som selvstændig klinikejer.
  • Som ansat i hudpleje- og skønhedsklinikker.
  • I kosmetikbranchen som f.eks. demonstratrice eller salgskonsulent.
  • I detailbranchen afdelinger for hudpleje, make-up og bodycare m.m.
  • Hos kosmetik-importører, agenter eller producenter.
  • I film og teaterverden, f.eks. som sminkør eller make-up artist (dette kræver i nogle tilfælde ekstra kurser).
  • På hospitaler.
  • Eller som underviser.

Jobsikkerhed

Skolen giver dig en målrettet uddannelse med meget gode jobmuligheder bagefter, og der er tilmed stigende efterspørgsel efter kosmetologer i takt med en stigende interesse for skønhed og sundhed blandt både kvinder og mænd.

De seneste års afgangshold viser, at alle som har bestået eksamen og ønsker at arbejde inden for branchen, får job. Statistikken fortæller, at max 1 til 2 elever ud af et hold på 15 ikke arbejder inden for branchen efter endt eksamen.

Årsagen til de gode jobmuligheder er, at branchen kender vores skole som uddannelsen med den højeste faglige standard. Branchen bruger således skolernes job kartotek, når de søger kosmetologer, og almindeligvis er 90-100% af et elevhold fastansat efter endt praktikperiode.

Se hvilke ledige jobs der almindeligvis ligger under vores Nyheder.

Jobmulighed